Infografik

Det er vigtigt for os at formidle komplekse løsninger på en letforståelig måde. Det kan vi med overskuelige infografikker, hvor vi bruger kontrastfyldte farver og simple streger til diagrammer, tabeller og ikoner.

Diagrammer og modeller

Vi bruger diagrammer og modeller til at give et overblik, der er let at forstå. Det kan være over løsninger, mængder af data eller noget helt tredje. Formsproget er stramt og geometrisk, og med farver skaber vi kontrastfyldte grafikker, der er nemme at afkode.

Vores diagrammer og modeller skal indeholde et minimum af tekst, så de ikke ender som komplekse og uigennemskuelige infografikker.

Vi bruger skrifttypen Mont Semibold, fordi den er letlæselig – også i små størrelser. Hvis der er brug for en mindre, sekundær tekst, anvender vi skrifttypen Mont Book.

Vi sigter efter et kontrastfyldt udtryk, hvor især de primære farver er i spil. Vi bruger først rød, mørkerød og sort. Hvis der er brug for flere farver i modellen, kombinerer vi med nuancefarver. Først den primære grå og derefter de sekundære farver.

Vi går efter en ligelig fordeling af stærke farver og nuancefarver til eksempelvis diagrammer og bokse. På den måde skaber vi et balanceret udtryk.

Her kan du se eksempler på dos and don'ts.

Tabeller

Vores tabeller er enkle i sit udtryk, så indholdet får lov til at stå frem.

Vi bruger skrifttypen Mont Semibold til overskrifter i kolonner og rækker. Til selve indholdet bruger vi Merriweather Light, som vi også bruger til brødtekst generelt.

I skrifttypen Merriweather har tallene ikke samme højde og grundlinje som udgangspunkt. Når man læser tal i forløbende tekst, giver det er en god harmoni. Men når man læser den type tal i tabeller, kan det virke forstyrrende. Det vil vi gerne undgå.

Derfor skal du altid sætte teksten til “All Caps”, så tallene får samme højde og grundlinje.

Ikoner

Vi har et stort udvalg af ikoner, der kan bruges på tværs af medier ligefra website til salgspræsentationer. Ikonerne bruges i mindre størrelser, og de skal altid anvendes sammen med tekst.

Vi bruger ikoner som et sekundært virkemiddel, der skal understøtte tekster, hvor det giver værdi og mening. De er altså ikke et dominerende kendetegn ved vores visuelle identitet.

Download infografik

Hop over i vores mediebibliotek, hvor du kan finde diagrammer, modeller og information om ikoner. Her finder du forskellige varianter og formater til online og offline brug.

Gå til downloads

Har du spørgsmål?

Send os en mail, så vender vi retur hurtigst muligt

marketing@itm8.com