Logo
Vores logo er et af de vigtigste elementer i vores visuelle identitet. Her kan du se, hvordan du skal bruge logoet i forskellige situationer, så det altid fremstår bedst muligt.
Logovarianter
Vores logo findes i to forskellige varianter – med og uden tagline “Closer to Customers”.
Logoet med tagline er det primære. Det hjælper os til, at vores brandpromise altid er tydeligt for omverdenen.
Logo uden tagline er vores sekundære logo.
Når logoet skal bruges i små størrelser, går det ud over læsbarheden af taglinen. Derfor er det nødvendigt med et sekundært logo uden “Closer to Customers”.
Logostørrelser
Af hensyn til læsbarhed er der begrænsninger for, hvor småt logoet må bruges. Der er individuelle regler for henholdvis logo med og uden tagline samt på digitale platforme og print.
Logo med tagline
Minimumshøjde – digital: 40 px
Minimumshøjde – print: 8,6 mm
Logo uden tagline
Minimumshøjde – digital: 20 px
Minimumshøjde – print: 5,0 mm
Logofarver
Vores logo findes i to farver – rød og hvid. Den røde variant er den primære, og den skal bruges så ofte som muligt. Den hvide variant bruger vi i de tilfælde, hvor den røde ikke står tydeligt ud på baggrunden.
Luft omkring logo
Logoet bruges ofte i sammenhæng med andre grafiske elementer. For at sikre, at det altid står flot ud fra resten, er der regler for, hvor meget luft der skal være rundt om logoet – også kaldet respektafstand.
Respektafstanden er defineret som størrelsen på bogstaverne “IT” i logoet. Når størrelsen på logoet ændres, ændres respektafstanden også.
Du må ikke placere andre elementer inden for logoets respektstand.
Logo på baggrunde
Logoet kan placeres på forskellige baggrunde. På farverne fra vores farvepalette, på hvid og på billeder. Det er vigtigt, at der er tydelig kontrast mellem logo og baggrund/billede, så logoet kommet til at træde tydeligt frem.
På billeder bruger vi som hovedregel logoet uden tagline – medmindre det er i meget store størrelser, hvor taglinen også er tydelig og læsbar.
Du må ikke:
- bruge logoet ovenpå billeder med urolige baggrunde
- lave en skygge på logoet
- lave en outline på logoet
Her kan du se eksempler på dos and don’ts.
Download logo
Vi har samlet alle logoer i et mediebibliotek. Her finder du farvevarianter og forskellige formater til online og offline brug.
Har du spørgsmål?
Send os en mail, så vender vi retur hurtigst muligt